Sidste chance: Slip sangskrivningen løs

24.10.2023

Er du dansk- eller musiklærer, så er det nu du skal tilmelde dig kurset Slip sangskrivningen løs! Kurset er gratis og afvikles mandag den 30/10 kl. 8.30-11.30 hos ULF i Aarhus, Valdemarsgade 1F, 8000 Aarhus C.

Dette kursus giver dig mulighed for at fordybe dig i kunsten at undervise i sangskrivning – både i musik- og dansktimerne.

I november 2021 blev bogen SANGSKABER udgivet gennem Musiklærerforeningens forlag Dansk Sang. Med udgangspunkt i de metoder, der præsenteres i bogen, får deltagerne gennem kurset konkrete værktøjer og øvelser til at undervise elever i sangskrivning.

Kurset giver dig en dybdegående forståelse for opbygningen af sange med fokus på vers og omkvæd. Desuden vil det fokusere på den grundlæggende forståelse for de musikalske aspekter som tryk og stavelsesstruktur i sangtekster.

Kurset integrerer taktile værktøjer, der er let tilgængelige – nemlig papir og blyant. Sammen vil vi skabe sange ved hjælp af specialudviklede sangblokke. Denne tilgang gør den kreative proces visuel og fremmer social interaktion blandt deltagerne.

Vi vil i fællesskab undersøge, hvordan vi kan fremme kreativitet og musikalsk udvikling hos vores elever ved hjælp af sangskrivning, og vi forventer, at du med dette kursus vil synes, at sangskrivning kan være en berigende og faglig givende aktivitet i dit undervisningsrepertoire.

 

Der serveres kaffe/te fra morgenstunden og en sandwich til at slutte af på (den kan du tage med, hvis du skal hurtigt tilbage til skolen).

Det er gratis at deltage. Tilmeldingsfrist fredag den 27/10 kl. 12:00.

Yderligere information