Tryghed for børn

Af Børns Vilkår - 29.03.2023

Hvordan ser tryghed ud fra barnets perspektiv?

Hvad kan børn på fire-seks år fortælle os om tryghed i hjemmet? Det har vi i Børns Vilkår undersøgt, og resultaterne kan du se i vores seneste notat.

Over halvdelen af små børn oplever tit at få skældud af en forælder
De fleste af de 1.153 børnehavebørn, der har deltaget i undersøgelsen, kan godt lide at være derhjemme. Og de synes, at det er dejligt, når deres forældre forstår dem, trøster og lytter til dem.

Men mange børn oplever også, at deres forældre kommer til at skælde ud. Det gælder for over halvdelen af børnene, at deres forældre tit skælder dem ud. Og det kan vække følelser som sur, ked af det eller bange. Konflikterne fører i flere tilfælde til, at barnet får en timeout væk fra resten af familien, og det sker, selvom barnet ikke altid forstår hvorfor.

Forældre skal kende til andre strategier end skældud og timeouts
De fleste forældre vil gerne undgå at skælde ud, men kan være i tvivl om, hvordan de skal lykkes med det. Derfor indeholder notatet også en række gode råd til de voksne – både fra Børns Vilkår og fra børnene selv.

Læs notatet her

Gratis forløb om den daglige modtagelse i dagtilbud
Fra tryghed i hjemmet til tryghed i dagtilbud - Vidste du, at børn, der hver morgen bliver mødt af en voksen, som er glad for at se dem, er gladere for at gå i børnehave end de børn, der ikke bliver mødt af en voksen, som er glad for at se dem ? En tryg modtagelse sætter nemlig tonen for resten af dagen. Det viser en af vores tidligere undersøgelser, hvor vi spurgte børnehavebørn, hvordan de selv oplever deres hverdag i dagtilbud. Derfor har Børns Vilkår nu lavet et helt nyt og gratis refleksionsforløb, der sætter fokus på den daglige modtagelse i jeres dagtilbud.

Forløbet er digitalt og består af en film, en case og spørgsmål til fælles refleksion. Det er for hele personalegruppen, og I behøver ikke at forberede jer eller læse noget inden.

Prøv fx forløbet på jeres næste personalemøde – det tager ca. 45 min. at gennemføre.

Se forløbet her eller vores øvrige gratis forløb til p-møder her.

Solbjørn - Workshop om brug af hånddukker

Skal I holde en faglig dag med fokus på at skabe ligeværdige samtaler med børn?
Så kan Børns Vilkår hyres. På workshoppen arbejder I med, hvordan I kan bruge Solbjørn til at sikre, at barnet føler sig set, hørt og anerkendt ud fra sit eget perspektiv. I får både teoretisk viden om betydningen af at bruge hånddukken som et fælles tredje, og mulighed for at afprøve læringen i praksis med simple teknikker, der får Solbjørn til at leve.

Hver deltagende stue får en Solbjørn-dukke og et faghæfte med forslag til, hvordan I kan benytte Solbjørn til at bygge bro mellem børn og voksne.

LÆS MERE HER

 

Yderligere information
Få nyheder fra Børns Vilkår: Nyhedsbrevet er til dig, som gerne vil vide mere om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre for børn og unge i Danmark. Her får du fx gode råd til at forebygge mobning og svigt, gøre skilsmissen lettere og lære dine børn at navigere i en digital verden.