Hobbitten - workshop og forestilling

Tre skuespillere fører den store dukke Gollum i forestillingen Hobbitten

18.03.2022

Det Kongelige Teaters forestilling Hobbitten kommer til Moesgaard Museum i maj 2022, og i denne forbindelse er det muligt for 6.- 7. klasser at komme ud og prøve kræfter med nogle af de elementer, der foregår i teaterproduktionen.

Hobbitten er fortællingen om den stilfærdige hobbit, Bilbo Sækker, der pludselig befinder sig midt i en dramatisk kamp mellem det gode og det onde.
En kamp, hvor farerne lurer i alle skygger, og hvor mørke kræfter truer med at opsluge hele verden.

Eleverne får bl.a. mulighed får at kaste sig ud i stunt, sværdkamp og dukkeføring, da forestillingen spilles af mennesker med store dukker.

Alle klasser får gratis transport frem og tilbage i private busser- læreren skal bare selv bestille bussen.

Hver skole må max melde to klasser til, så flest mulige skoler får denne mulighed.

Dagen er skabt i samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Moesgaard Museum, Børnekulturhuset og Aarhus Events.

Yderligere information