HERFRA MIN VERDEN GÅR

15.02.2018

- en danseforestilling om at slå rødder og høre til af NextDoor Project.

Hvor har du hjemme? Hvad gør dig til den, du er? Hvor slår du rødder? Kan du være forbundet til noget, du slet ikke kender? Kan andre bestemme, hvem du er?

Hun er 14 år. Hun bor i et rækkehus sammen med sin mor og lillebror. Hendes lillebror er født og opvokset i Danmark. Hun har mange venner. Hun vil gerne være makeup artist, sygeplejerske eller frisør. Eller måske journalist og lave radio. Hun har gået i dansk skole siden 0. klasse. Hun taler og skriver dansk. I hendes pas står et land, hun ikke kender. Hun kender ingen der og hun kan heller ikke rejse derhen. Hun kan faktisk slet ikke rejse ud af landet.

Forestillingen er et portræt af en 14 årig asylansøger, der har boet i Danmark i 8 år. Hvor har hun hjemme?

Portrættet er på samme tid en samtidsfortælling om de glemte lommer der opstår, når mennesker bliver spillebrikker i et bureaukratisk ludo og en filosofisk og spørgende forestilling for 10-15 årige, om et af livets allermest eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg? - og hvordan er jeg blevet den, jeg er?

Målgruppe: mellemtrin og udskoling

Spillested: Godbanen, Aarhus

Spilletid: 27. februar – 3. marts 2018, tir + fre kl. 10.00, ons + tors kl. 9.30 + 12.00

 

Yderligere information
Undervisningsmateriale: