Naturfagsdag for lærere

26.10.2017

'Bæredygtig produktion – en fremtid for alle' er temaet, når Aarhus universitet og Naturhistorisk Museum inviterer lærere og lærerstuderende til en faglig naturfagsdag den 9. november 2017

Torsdag den 9. november 2017, kl. 08:30-15:45
Bygning 1670 i Universitetsparken, Høegh-Guldbergs Gade 2, Aarhus.

Smagsprøver på et par foredrag – der fem i alt:

  • Foredrag 1: 'Hvad er bæredygtighed?' ved Jacob Raffn, AGRO, Aarhus Universitet.
    Bæredygtighedsbegrebet bliver benyttet på vidt forskellige måder afhængigt af hvilke øjne der ser, hvilket har resulteret i at begrebet nu dækker over gensidigt udelukkende koncepter. I dette oplæg introduceres historien om konceptet bæredygtighed i politisk og filosofisk forstand. Begreberne social-, miljømæssig- og økonomisk bæredygtighed præsenteres og diskuteres. Efterfølgende vil state-of-the art teorier og metoder til vurdering af bæredygtigheden på produktniveau blive præsenteret og mulighederne og svaghederne ved disse diskuteret med publikum. Der vil være referencer til materiale som I kan benytte i koordineringen af kursusforløb om bæredygtighed.
     
  • Foredrag 2: 'Muslinger, søstjerner og tang som foder til grise og fjerkræ' ved Jan Værum Nørgaard, ANIS, Aarhus Universitet.
    Kvælstof og fosfor fra landbruget resulterer i vækst af alger i fjordene. Muslinger vokser ved filtration af vandet for alger. Der forskes i at etablere store muslingefarme og bruge kødet fra muslingerne som proteinkilde til grise og fjerkræ. Dermed løses problemerne med vandmiljø og proteinforsyning gennem cirkulær næringsstofudnyttelse og økonomi. Søstjerner æder muslingerne og i farvande med muslingeproduktion, må søstjernerne fanges og fodres til grise og fjerkræ. Tang er en hel anden historie, da det måske kan stimulere sundhed og dermed reducere antibiotika og zink forbrug i husdyrproduktionen.

Workshops:

  • Workshop A: 'Til middag hos kemikeren'
    Når du spiser ananas, begynder det at svie i munden. Det er ananassen, der er begyndt at spise dig. Vi undersøger fødevarernes kemi og finder ud af, hvordan fødevareindustrien udnytter naturens egenskaber til at skabe billigere eller bedre madoplevelser for os alle.
    Ved Martin Thomsen, Clioonline
     
  • Workshop B: 'Elevkompetencer og faglig læsning'
    Jordbundsprofiler - Arbejd med vomsaft
    Ved Ebbe Sperling, QUEST og Thomas Sandholm Hald, ASTRA
     
  • Workshop C: 'Livet og energien i en kokasse'
    Succession, biotop, arter, energi og biokemi
    Ved Marianne Graversen/Pernille Mølgaard Andersen, Naturhistorisk Museum, Aarhus
Yderligere information