Formidlingskoncert med jazz på indisk

16.10.2017

Aarhus Jazz Orchestra inviterer elever i 4.-7. klasse med på en sanserejse til Indien gennem bigband-jazz, kammerorkestermusik og klassisk indisk musik.

Trækbasuner og truttende trompeter blander sig med smukt klingende strygere og indiske trommer i Lars Møllers: Bollywood Beats and Big Band – Glow of Benares.

Mandag d. 13. november åbner vi dørende til to anderledes koncerter kl. 10 og kl. 12, hvor formidling er i højsædet.

Oplev musikken i dette fascinerende, multikulturelle projekt, samtidig med at I lærer om ragaen og indiske rytmer, om tablaen (den indiske tromme, som du faktisk kan tale med), og om indisk kultur helt generelt. Det eksotiske smelter i dette projekt sammen med det velkendte og danner helt nye rammer for samarbejde på tværs af kontinenter.

Aarhus Jazz Orchestra, Randers Kammerorkester, komponisten Lars Møller og de to fantastiske indiske solister, Kala Ramnath (violin) og Abhijit Banerjee (tabla), glæder sig til at tage imod dig og din klasse til en spændende formidlingskoncert.

Målgruppe: 4.-7. klasse

Tilmelding: senest 9. november. Det er muligt at få tilsendt undervisningsmateriale.

Yderligere information