Se Lige her! - for 2-5 årige

09.09.2017

Giv de helt små en tryg og stemningsfuld teateroplevelse.

Hvad sker der, inden man falder i søvn?

Se lige her handler om den særlige tid på dagen, hvor fantasien sætter ind, lige inden søvnen indtræffer. En lille pige og hendes far inviterer os ind i deres forunderlige, lille verden og viser os billeder og hændelser i konstant forvandling. Med leg med lys og skyggespil trækkes publikum ind i et fantasifuldt univers. En tryg og varm oplevelse for de helt små teatergængere, der måske besøger teatret for første gang.

Gæstespil med Teater Spektaklo på Teater Refleksion. En virtuel dukke- og objektforestilling.

Aldersgruppe: 2-5 år.
Varighed: 30 minutter.
Spilletider: 10. oktober – 13. oktober.
Tirsdag – fredag kl. 9.15 og 10.30.

Yderligere information