Fællesfaglige forløb i naturfagene og åben skole

13.08.2017

Gratis studiedag d. 21. september på AQUA Naturfagscenter. Vil du gerne inspireres til at bruge mere åben skole i de fællesfaglige forløb i naturfagene?

Målet med studiedagen er, at du får en række ideer til at inddrage lokale tilbud i din tværfaglige undervisning. På studiedagen hører du eksempler fra eksterne udbydere, der arbejder målrettet med fællesfaglige forløb i naturfagene. Mød bl.a. undervisningsansvarlige fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, Den Blå Planet og AQUA Naturfagscenter. Hør også læringskonsulent og lærer Mads Joakim Sørensen, der om nogen kender regler og tanker bag den nye prøve og har afprøvet den på egne klasser.

Målgruppe: naturfagslærere og undervisere fra eksterne læringsmiljøer samt andre, der gerne vil have gode ideer til det tværfaglige samarbejde.

Sted: AQUA Naturfagscenter, Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg

Tilmeldingsfrist 14. august.

Dagen arrangeres af Nationalt netværk af skoletjenester i samarbejde med AQUA Naturfagscenter.

Yderligere information