Klasser søges til prøveforløb

14.08.2017

I Den Gamle By søger vi 5.-7. klasser, der vil være med til at afprøve et helt nyt forløb. Det vil foregå i perioden 4.-14. september 2017

 Forløbene vil være gratis mod at læreren forpligter sig til at foretage en evaluering sammen med eleverne efterfølgende og sende den tilbage til os.

Den Gamle Bys undervisningsafdeling er med i et landsdækkende samarbejde, hvor vi arbejder med dilemmabaseret formidling – altså en art rollespil, hvor deltagerne bliver sat i et dilemma, de skal tage stilling til.
Dilemma-forløbet, der skal prøves af i ovennævnte periode, lægger sig tæt op ad DR Ultras serie, ”Venner fra fremtiden”, der sendes i løbet af efteråret.

Efter forløbet får de deltagende klasser mulighed for at prøve nogle af DR’s nye, interaktive formidlingsteknologier – VR-briller, green screen m.m. – som er stillet op i Den Gamle By. Indholdet supplerer DR’s store satsning på Danmarks historie.
 

Henvendelse om deltagelse til: mb [at] dengamleby [dot] dk. Ved for mange tilmeldte fortages udvælgelsen efter ”først-til-mølle-princip”