Se på byen med FRESH EYES

10.08.2017

Galleri IMAGE inviterer skoleklasser til at udforske byen fotografere den og herefter deltage i byvandring i byrumsudstillingen.

Når eleverne kommer på Image, taler vi sammen om deres billeder, hvorefter vi tager på en kort byvandring i byrumsudstillingen og sætter den i kontekst med egne fotografier.

FRESH EYES er et kunstprojekt med fokus på fotokunst, litteratur og byrummet. Internationalt anerkendte kunstnere fra Europa, Asien og Afrika har siden 2013 besøgt Aarhus for at lade sig inspirere af byen, og det har resulteret i en lang række fotografiske og litterære fortolkninger af byens liv. FRESH EYES er et samarbejde mellem Galleri Image og Aarhus Litteraturcenter. Fra 12.-29. oktober 2017 udstilles de samlede bidrag i en kreativ og nytænkende byrumsudstilling i hjertet af Aarhus.

Udstillingen er en del af det officielle program til Aarhus 2017.

Yderligere information