Kræft tur/retur

07.06.2017

"Kræft tur/retur" er et undervisningstilbud, der har til formål at oplyse, aftabuisere og klæde elever i grundskole og på ungdomsuddannelser på til den udfordring det kan være, at få kræft tæt på livet.

Kræft tur/retur er en underforening til Onkologisk Selskab for Medicinstuderende (OSM) dannet af lægestuderende fra Aarhus Universitet.
Undervisere i denne gruppe er alt fra nye bachelorstuderende til de ældre studerende, der snart er færdige med studiet. Tilfælles har vi, at vi alle er meget optagede af formidling og undervisning indenfor kræft.

Vi tilbyder folkskoleklasser en guidet tur - samt retur om kræftsygdomme, både i henhold til forløb og fakta, men bestemt også hvad det betyder psykisk når man kender én der har kræft.

Formålet med undervisningen er at aftabuisere, oplyse og at klæde folkeskole-/ungdomsuddannelseseleverne på til den udfordring det kan være, at få kræft tæt på livet.

Vi forsøger at gøre undervisningen så levende, interaktiv og lærerig som muligt for alle.

Yderligere information