PovertyWalk & foredrag Byvandring med hjemløs

Beskrivelse

Povertywalk – stemmer fra gaden tilbyder byvandringer med socialt udsatte som guider. Det er givende for både guider og deltagere at høre om udsattes liv med misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed. Især er det vigtig, at deltagerne på en PovertyWalk får forståelse for, at socialt udsatte også er en bidragende del af samfundet. PovertyWalk handler også om accept og inddragelse. Povertywalk er blevet en vigtig platform for ikke kun at skabe forståelse for udsattes livsforløb, men også for at skabe gode og varige koblinger til det omgivende samfund.

På vandringen gennem byen vil eleverne blive præsenteret for de forskellige væresteder for udsatte i Aarhus. Vi kommer bl.a. forbi Reden, Spytbakken, Nåleparken og Kirkens Korshærs varmestue.

Turen kan variere fra guide til guide, ligesom den personlige historie har hovedfokus på turene. Vores guider og foredraghsholdere kan også komme på Jeres skole og holde foredrag, deltage i interviews eller deltage i et forløb.

Formål

  • At eleverne får et indtryk og forståelse af livet som socialt udsat, hjemløs og/eller misbruger gennem guidens, eller foredragsholderens egen livshistorie.
  • At give eleverne modspil til fremherskende fordomme og forestillinger om det at være udsat og hjemløs i Danmark.
  • At vække eftertanke hos eleverne om livsvalg og at forbedre sin livskvalitet ved egen kraft.
  • At gøde elevernes medmenneskelige forståelse og respekt og forståelse for mennesker der lever et anderledes liv
Sted
Foreningen Gadeliv
Jægergårdsgade 164B
8000 Aarhus C

Vi mødes ved plankeværket overfor Værestedet.

Undervisningsmateriale