EKSISTENS - Århundredets Festival

05.02.2015

Folkeuniversitetet, gymnasieklasser. Tag din klasse med til en rejse i den menneskelige eksistens - vidensfestival på Folkeuniversitetet.

Tag din klasse med til en rejse i den menneskelige eksistens
Har du sat kryds i kalenderen den 5. til 8. marts 2015? Folkeuniversitetet åbner dørene for endnu en vidensfestival, hvor forskere, eksperter og kulturpersoner serverer nye perspektiver på det liv, vi lever, fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om aftenen. Det er en festival om kærlighed, lykke, ondskab, håb, drømme, længsel, splittelse, vrede, utopi og begær. Klik ind på hjemmesiden og se første udpluk af programmet. Billetsalget er startet.
Århundredets Festival

KØN, MAGT OG GÆLD – Lynhistorier om eksistens
Århundredets Festival inviterer gymnasieklasser til forskeroplæg og samtaler om tre emner, vi alle kender vores hverdagsliv: forholdet mellem økonomisk og social gæld, hvordan vi udøver magt over hinanden og om tidens indgroede ideer om det at have et køn.
Konsulenthuset Klods-Hans står for anden del af arrangementet, hvor en særudgave af samtalespillet ’Lynhistorier’ kommer på bordet. Her skal der sættes ord på dagens tre temaer, og i mindre grupper skal vi dele egne historier om f.eks. første gang man følte man stod i gæld til nogen, om den dag man opdagede, at der var forskel på drenge og piger eller om en dag, hvor man pludselig følte, at man havde magt. Lynhistorier handler ikke om at præstere eller vinde. Det handler ikke om at være klog. Lynhistorier handler om at skabe forbindelse mellem teorierne og det levede liv. Det handler om at dele, om at fortælle og om at lytte.
Prisen er 35 kr. pr. elev. Skriv en mail til Anders Storm Rasmussen på asr [at] fuau [dot] dk. Oplys antal elever pr. klasse, gymnasiets fulde adresse, EAN nummer og kontaktperson.
Køn magt og gæld – Lynhistorier om eksistens

Forskerdebatter
Radiovært Carsten Ortmann fra P1 Eksistens er ordstyrer, når Folkeuniversitetet undersøger og diskuterer udvalgte dele af menneskets eksistens.
Behovet for udvikling og fokusset på præstationer har længe været på dagsordenen i det danske samfund, men indenfor det sidste år er der startet en modreaktion mod den evige udvikling. Vær med fredag 6/3, når lektor i pædagogik Claus Holm og forstander ved Testrup Højskole Jørgen Carlsen er sat i stævne for at diskutere danskernes udviklingstrang og præstationskultur. Lørdag 7/3 inviterer vi den store kærlighed på scenen. Kærlighed kan komme som sendt fra himlen, den kan findes i alle afskygninger, og den kan gøre blind. Den er svær at blive klog på, og nogle gange er den fuldstændig håbløs! Vi har inviteret professor i sexologi Christian Graugaard og filosof Tone Frank Dandanell til at sætte ord på, undersøge og diskutere den store kærlighed.
Fredag 6/3 kl. 16.15-18.00 Forskerdebatter: Jagten på den evige udvikling
Lørdag 7/3 kl. 16.15-18.00 Forskerdebatter: Den store kærlighed

Filosofibar
Vi forvandler Studenterhusets café til en scene for de store filosoffer med god plads til eftertanke. Få en gratis filosof mandag, tirsdag, onsdag og fredag i festivalugen, når fire forskere fra Aarhus Universitet stiller skarpt på af de største friheds- og eksistensfilosoffer. Der er ingen tilmelding og ingen billet. Bare mød op og læg ører til.
Mandag 2/3 kl. 15.00-16.00: Kant. Adjunkt i filosofi Carsten Fogh Nielsen, Aarhus Universitet
Tirsdag 3/3 kl. 15.00-16.00: Kierkegaard. Ph.d.-studerende i filosofi Tone Frank Dandanell, Aarhus Universitet
Onsdag 4/3 kl. 15.00-16.00: Heidegger. Lektor i filosofi Anders Moe Rasmussen, Aarhus Universitet
Fredag 5/3 kl. 15.00-16.00: Sartre. Undervisningsassistent ved filosofi Kresten Lundsgaard-Leth, Aarhus Universitet
Filosofibar