Dans for børn - forår 2015

05.02.2015

Børnekulturhuset, Dansens Hus og Minsk Danseteater, 3. - 6. klasse. I foråret 2015 byder vi endnu engang op til dans for børn.

VI TILBYDER
16 gratis danseforløb til 3.-6. årgang.
Hvert forløb består af workshopdel/laboratorium, hvor børnene danser sammen med danserne Loa Carlslund og Rune Frej Mortensen samt et uddrag af danseforestillingen ‘Sand Forvirring’.
Varighed i alt 90 minutter.

Gratis lærerworkshop med de professionelle dansere som optakt til forløbet med eleverne. Workshoppen giver indblik i danseforløbet samt inspiration til, hvordan dans kan inddrages i undervisningen. Det er en forudsætning for skolens gratis deltagelse i danseforløbet, at skolen sender én eller gerne flere lærere/pædagoger til lærerworkshop.

Danseforløb
Mandag d. 27. april - torsdag d. 30. april 2015
Mandag d. 4. maj - torsdag d. 7. maj 2015

Lærerworkshop
Tirsdag d. 21. april kl. 14-17 på Brobjergskolen.

OM DANSEFORLØBET
FORESTILLINGEN ‘SAND FORVIRRING – DIN ELLER MIN SANDHED?’ (UDDRAG) CA. 15 MINUTTER
"Jeg krammede hende" – "Nej han klemte mig" "Hun holdt mig fast" - "Jeg forsøgte at få ham til at slappe af". Nogle sandheder er alle enige om. Andre skaber man selv gennem livet. Men hvor lidt kan man være enige om og stadig være venner? Hvor langt skal man gå for at give sit venskab et fælles grundlag? Det er nogle af de spørgsmål, som "Sand forvirring" stiller. I forestillingen sættes det subjektive i spil gennem mødet mellem mennesker, og vi ser, at selv sandheder afhænger af, hvordan de opleves.

Laboratoriet
Forestillingen bruger vi som inspiration, når det efterfølgende bliver elevernes tur til at komme ud på gulvet og danse. I laboratoriet får eleverne mulighed for at dykke ned i et hjørne af dansens verden. Vi varmer op, arbejder med korte bevægelsessekvenser og skaber sammen et lille danseforløb, hvor eleverne udtrykker deres egne personlige fortolkninger af ‘Sand forvirring – din eller min sandhed?’

Se opslaget som pdf