Rope Skipping / Sjipning

Beskrivelse

En gammel leg i skolegården, der nu er udvidet og opdateret.

På kurset prøver vi kræfter med forskellige længder af sjippetove. Her udfordres du med tricks, tempo, rytme og balance. Vi leger i tovene for at få pulsen op. Det er meningen, at du skal få en oplevelse af, at sjipning er sjovt, spændende, udfordrende og anderledes. Du får mulighed for at sjippe selv, to og to samt i store grupper.  

Kurset er for alle, der gerne vil have en smagsprøve på, hvad Rope Skipping er. Og i det hele taget til alle, der gerne vil have nye ideer til leg og sjov med tov. 

Formål

Deltagerne får kendskab til en ny måde at bevæge sig på samt oplevelsen af at kunne lære noget nyt. Og det skal være sjovt og anderledes!

Kurset giver dig viden og erfaring med Rope Skipping, så du selv kan udfordre dine elever efterfølgende. Sjipning kan bruges til både undervisningsforløb i idræt og aktiviteter med bevægelse.

Kurset varer 1-2 timer efter aftale. Skriv til anetteeriksen2009@hotmail.com eller regitze.schultz@gmail.com.

Sted
Møllevangs Allé 20
8210 Aarhus V