Gratis

Udforsk skulpturen: Abrahams børn

Beskrivelse

Skulpturen sætter fokus på de tre religioner jødedommen, kristendommen og islam, der alle har Abraham som fælles udgangspunkt. Dialogen iscenesættes af den store skulptur ”Fundamentalism” fra 2015. Skulpturen viser 600 af de lyseste og mørkeste citater fra Toraen, Biblen og Koranen.
De lyseste citater vises på skærme udvendigt på skulpturen, mens de mørkeste ses på skærmene inde i skulpturen. Udstillingen og de tilknyttede aktiviteter har til hensigt at skabe en konstruktiv og inkluderende dialog, der skal bygge bro mellem de tre religioner og skabe en større kulturforståelse på tværs af de tre religioner. Skulpturen er lavet af kunstneren Jens Galschiøt.

Se undervisningsmateriale til mellemtrin og udskoling nederst på siden her.

Abrahams Børn er en monumental kunstinstallation i form af en skulptur, der iscenesætter de tre religioners dogmer med 3,5 m høje bogstaver af kobber og stål.
Skulpturen har sit navn, fordi alle tre religioner anerkender Abraham som deres fælles stamfar.

Kunstneren Jens Galschiøt udtaler:
"Med Abrahams børn vil jeg give et afbalanceret kunstnerisk bud på diskussionerne om religionernes indflydelse. Skulpturen hedder "Fundamentalism", fordi det ord bruger offentligheden om en helt tekstnær tolkning af religionerne".
"Religion er vel dybest set menneskehedens forsøg på at finde meningen med sig selv, og religionerne er ikke specielt dårlige for menneskeheden. Tværtimod har de tre religioner haft en god indvirkning på samfundene især gennem kravet om barmhjertighed over for fattige og til fremme af tolerance og fredelig sameksistens".

Formål

  • ”Abrahams Børn” kan være med til at forklare de religiøse forskelligheder, vi lever med, og de fælles rødder vi ofte må vende tilbage til. For det er her, de store spørgsmål i tilværelsen bliver stillet.
  • at give eleverne øvelse i at tage stilling til: Hvad der er vores religiøse rødder, hvad der er fælles for jødedom, kristendom og islam, og hvad er forskelligt?
Sted
Møllegade 1
8000 Aarhus C
Mølleparken