Tro, Håb og Kærlighed

Beskrivelse

Ni personer kæmper på hver deres måde for, at kærligheden skal kunne overvinde alt. De længes, de drømmer og de skriver deres dybeste hemmeligheder i kærlighedsbreve som gemmes i en spilledåse. Spilledåsen fletter de tre forskellige historier sammen, og vi følger den på en spændende rejse op gennem 115 år og over flere landegrænser og i mødet med forskellige skæbner, der på den ene eller den anden måde hænger sammen. Selv om tiden, stederne og kulturen forandrer sig, forbliver menneskets hjerte det samme.

Formål

Forestillingen Tro, Håb og Kærlighed samler tre forestillinger (2014: Livets Blå Tone, 2015: Livets Blå Bølge, 2016: Den Blå Tid) til en stor fortælling om menneskers vilje til at elske på trods af afstand i tid og sted. En historisk teatertrilogi der fører os fra Djurslands herregårde i 1830, videre på Fregatten Jyllands sidste rejse til de Vestindiske Øer i 1887, for til sidst at havne i en tysk koncentrationslejr i 1942.

Samproduktion mellem Syddjurs Egnsteater og Teaterhuset Filuren.
 

Undervisningsmateriale
Der udvikles undervisningsmateriale til forestillingen.