Tilbage til vikingetiden

Beskrivelse

Ægte vikinger
Vikinger, våben og vildskab. Gamle lege, lejrliv og vikingemad. Kvindesysler, klædedragter og historiefortælling. Vikingerne kommer med den rigtige påklædning, skarpe våben, mad over bål og andet udstyr, der giver en ægte vikingestemning. Lad eventuelt bronzealderhuset ved Borum Eshøj danne den autentiske ramme for dagens aktiviteter.

Aktiviteterne arrangeres i jeres nærområde og tilpasses aldersgruppen, så sværhedsgraden passer.

Formål

En aktiv hverdag med kropslige erfaringer skaber bedre forudsætninger for at lære og forstå sammenhænge i det, som vi skal lære om. Naturen kan derfor have relevans som en del af børn og unges udvikling, læring og dannelse. Og så må det gerne være sjovt og spændende undervejs. Et aktivt friluftsliv med børn og unge kan understøtte mange målsætninger; et bevidst fokus på udviklingen af sociale relationsmønstre, udvidelsen af personlige grænser, ryste-sammen-aktiviteter, fart og spænding, fordybelse, motorik og balance, og meget andet.