Irma og Gustavs jul

Beskrivelse

Traditionen tro inviterer Kvindemuseet indenfor til fortællinger om Irma og Gustavs jul. Det foregår fra midt i november og frem til jul.                                                                                                                                                                                                                                    

Vi starter med fortællinger om Irma og Gustavs jul. Fattige Irma, som er fra 1930’erne, tilbydes at fejre jul hos en rig familie, og Gustav, som er fra starten af 1900-tallet og søn af en overlæge, tilbringer sin juleaften på fødeanstalten.

Derefter går vi på skattejagt i udstillingen 'Pigernes og drengenes historier', hvor vi finder ting og sager fra dengang Irma og Gustav var børn. Til sidst taler vi om elevernes egne juletraditioner og om de mange forskellige måder, vi i dag fejrer jul på.

Book forløbet her:

Indskoling: http://kvindemuseet.dk/undervisning/grundskole/undervisningsforlob-01/1-2/

Mellemtrin: http://kvindemuseet.dk/undervisning/mellemtrin/undervisningsforlob/irma-...

Formål

Irma og Gustav repræsenterer to forskellige måder at holde jul på, og det skaber en god anledning til at tale med eleverne om, hvor mange forskellige måder vi i dag fejrer denne højtid på. Og at nogen slet ikke gør det. Det kan være med til at give eleverne et fortids-, nutids- og fremtidsblik på børneliv og fejringen af højtider.