Årstidsfabrikken

Beskrivelse

Årstidsfabrikken er en komisk og opbyggelig historie, der kan få børnene til at reflektere over årets gang og hjælpe dem frem til forståelsen af året som en cirkulær begivenhed. Med fokus på hvordanforurening kan forstyrre den naturlige cyklus, ønsker vi, at forestillingen kan være kimen til miljøbevidsthed hos børnene og deres forældre.

Formål

Viceværterne Geo og Arne bor i kontrolrummet på Årstidsfabrikken, hvor de passer årstidsmaskinen. De indstiller varme, kulde, vind og vejr og de sørger for, at de rigtige ingredienser fra det store lager kommer i maskinen. Alt skal gøres ordentligt, så det sikres at den rigtige årstid kommer ud i verden, på det rigtige tidspunkt. Problemet er bare, at det lille underlige væsen snylterotten, synes det er sjovt at komme ting, der ikke definerer årstiden, i maskinen. Ting, som ikke er naturlige, men bare er affald.
Sådan noget møg får maskinen til at gå i stykker, og så er der ingen årstider mere. Det lyder måske ikke så slemt ved første ørekast, men tænk hvis der aldrig kommer forårsblomster igen, ingen strandture med is og solbriller og ingen kælketure med kildrende maver. Alt bliver bare trist, tørt og brunt, ligesom knækbrød!

Inspirationsmateriale
Inspirationsmateriale vil være tilgængeligt primo februar.