Aarhus Jazz Orchestra inviterer til åben prøve

16.01.2018

Kom med til den sidste generalprøve, inden big bandet tager på mini-turné til Tyrkiet, Schweiz og Østrig sammen med den schweiziske jazztrio ’VEIN’.

Aarhus Jazz Orchestra får besøg af tre fantastiske schweiziske jazzmusikere: Florian Arbenz (trommer), broderen Michael Arbenz (piano) og Thomas Lähns (bas), der tilsammen udgør jazztrioen ’VEIN’. Trioen har i årevis turneret rundt i Europa med deres moderne og meget personlige triojazzlyd. Udover at være dygtige musikere, har de tre også komponeret og arrangeret en masse musik for bigband, som de nu for første gang skal spille sammen med de 13 blæsere fra Aarhus Jazz Orchestra.

Målgruppe: udskoling

Tirsdag d. 13. marts er sidste prøvedag inden hele orkesteret rejser på turné, og vi vil gerne invitere elever og lærere fra udskolingen med til generalprøven på Atlas i Aarhus kl. 13-14.

Yderligere information